Aviserne skriver (fortsat):

Sædding- Rækker Mølle kirkeblad, Marts 2006
(i kirkebladet omtales en koncert med Tina og Willy
i Sædding Kirke d. 6/3 2006)

”På en ganske almindelig og grå mandag afholdt Sædding menighedsråd koncert med Tina Lynderup og Willy Egmose - og de to fik bestemt det grå til helt at forsvinde! Sopranen, Tina Lynderup fra Videbæk har en smuk og klangfuld stemme, der klæder Willy Egmoses uovertrufne akkompagnement. Programmet bestod af nyere danske salmer og sange, hvoraf mange af dem havde melodi af Willy Egmose.
Koncerten var velbesøgt og tilhørerne fik sig en stjernestund.”

Vejrum Kirkes kirkeblad, Vinter 2006
(Merete Nielsen skriver til kirkebladet om en Julekoncert med Tina og Willy i Vejrum Kirke d. 7/12 2005)

”I begyndelsen af december var der julekoncert i Vejrum kirke. Kirken var smukt og enkelt pyntet med små røde julestjerner. Langsomt fyldtes kirken denne aften af de, som for en stund havde valgt at lukke al verdens trængsel og alarm ude. Willy Egmose og Tina Lynderup fyldte kirkerummet med deres musik og sang. Musikken – sangen – teksten – flød ud i kirkerummet og ind i hver eneste af os og greb os alle om hjertet – vi blev rørte. Et barn gav sig til at græde – blev trøstet – tav. Barnet fornemmede sikkert også, at det her var noget særligt. – Efter koncerten i kirken var der kaffe i forsamlingshuset, hvor Willy Egmose og Tina Lynderup blandt andet fremførte Lille Messias med tekst af Johannes Møllehave og musik af Anne Linnet. – Det var så uendeligt smukt – og flere måtte da, fornemmede jeg, viske en tåre bort fra øjenkrogen.”
_ _ _ _ _ _

I Herning Folkeblad d. 18/4 2006
(Anmeldelse af Skjern Operaens opførelse af
”Samson og Dalila”)

Bedriften i Skjern
”…I en lille rolle kan man glæde sig over
Tina Lynderup fra Videbæk”.
_ _ _ _ _ _

Ringkøbing Amts Dagblad d. 12/11 2005
Andersen sange fortolket i Kirkehuset

”Lad det være sagt med det samme: koncerten var en varm oplevelse. Tina Lynderup fortolkede Andersen på fremragende vis med sin klare stemme fuld af følelse og engagement. … en kunstnerisk udfoldelse, som fik publikum til at gå glad hjem. Ordet er: professionelt!”.
_ _ _ _ _ _

Ringkøbing Amts Dagblad d. 17/3 2005
(Peder Pedersen skriver til avisen om en Salme-sangsaften i Videbæk Kirke, hvor Tina og Gudrun præsenterede nye salmer fra Den Danske Salmebog 2003.)

”Tina fortalte om de nye salmer og melodier på en fremragende måde og ikke mindst ved hendes solosang, som næsten fortryllede os. Med hendes klare stemme fortolkede hun de nye salmer på en fremragende måde. Tina sang en serie salmer om livet fra dåb til konfirmation, bryllup og begravelse”.
_ _ _ _ _ _