Willy Egmose
Willy og jeg har sammen indspillet 2 CD’er.
I perioden efter udgivelsen af CD’en "Sange fra hjertet"
i foråret 2002 har vi givet kirkekoncerter først og fremmest med CDens repertoire og andre nyere salmer og sange.

Da så den nye Danske Salmebog udkom i 2003, gav vi efterfølgende også koncerter, hvor programmet indeholdt en introduktion til brugen af denne.

Som følge af vores udgivelse af CD’en "Til Ro" holder vi
nu også kirkekoncerter som en trio, hvor vi har fløjtenisten
Preben Gramhart med. Vi præsenterer CD’ens repertoire
af aftensange, og desuden sætter vi spændende ting på koncertprogrammet som solosange krydret med fløjtespil,
samt værker for klaver og fløjte.

Arrangørerne udtaler:
”Dette makkerpar står som nogle af de ypperste repræsentanter for den nyere salmesang, ikke mindst hvad angår de mere rytmiske af slagsen. De har et mangeårigt samarbejde bag sig, både hvad angår koncerter og cd-indspilninger. Koncerterne er meget alsidige med personlige fortolkninger af salmer, sange og musicals.”

"En fyldt Lemvig kirke udtrykte spontan begejstring over Tina Lynderups og Willy Egmoses koncert".
Erling Lindgren, organist v/ Lemvig Kirke