Sammen med Hanne Mortensen har jeg udarbejdet et koncert-program, som vi har kaldt:
Årets gang i musik og sang

Vi begynder ved den aktuelle måned og bevæger os frem, til vi når til den samme årstid igen. Programmet krydres med fællessang. Alle sange er på dansk.

Hanne og jeg kan også præsentere et ”Rundt om kirkeåret”-program, hvor vi tager aktuelle salmer op til de forskellige kirkehøjtider og kirkelige handlinger.

Som noget nyt tager jeg også gerne ud til legestuer og børnehaver for at synge og lege med de små. Det kan være en introduktion i Baby-Salmesang eller en sang og bevægelsestime for en børnegruppe.

Kontakt mig og forhør nærmere om mulighederne.

Hanne Mortensen
Arrangørerne udtaler:
"Tina er en fantastisk sanger, som vi har brugt flere gange i Bulderby. Hun har givet os en oplevelse på højt niveau såvel til forældrearrangementer som til personalefester og til musik og rytmik-uger sammen med børnene".
Tina leverer altid en fantastisk vare:
-
Vi nyder den dejlige sang.
-
Vi nyder den fantastiske stemme.
-
Vi nyder det glade og åbne ansigt.
-
Vi nyder den stille rislen ned af ryggen.
"Hver gang har det været en oplevelse,
der bliver siddende i kroppen flere dage!"

Vi har brugt Tina til rytmik og musikuger i Bulderby sammen med børn fra 0-6 år. Også her giver Tina børnene en unik oplevelse. Hun forstår at møde børnene, på det alderstrin de er. Hun får hurtigt børnene med i sangene/legene på en naturlig og sød måde. Hun giver børnene en oplevelse af sang helt ind i kroppen, som ingen andre kan.

I Bulderby benytter vi enhver chance til at få besøg af Tina, for det opleves ganske enkelt: ”Som at svæve væk på en lyserød sky!
Betty Holm, leder af ”Bulderby”, Aaskov kommune
_ _ _ _ _ _

"Tina har sunget flere gange på Sørvad Plejehjem, og det har
været en nydelse og en stor glæde både for beboerne og andre,
som deltog i arrangementerne. Tina besøgte os bl.a. da vi sang
jul og advent ind. Hendes skønne stemme i solosang og som
forsanger sammen med alle vi andre gjorde dybt indtryk. Noget
beboerne kunne leve længe på. Sammen med organist
Gudrun Madsens musik er det en stor oplevelse, som
vi godt kan anbefale andre at nyde godt af".
Plejehjemsleder Gerda Bovbjerg, Sørvad Plejehjem
_ _ _ _ _ _

"Tina sang til vores adventsfest, hvor Varmestuens brugere og
frivillige medarbejdere var med. Hun sang a capella for ca. 50
personer. Og selv om langt de fleste af brugerne ikke er vant til
at høre salmer eller deltage i kirkelige aktiviteter, formåede Tina
med sin dejlige sang og de kommentarer, hun knyttede til, at
skabe lydhørhed hos brugerne - de ædru såvel som de knapt så
ædru". Tina har evnen til at have fornemmelse for dén
situationen og de tilhørere, hun synger for, og hendes
"nede-på-jorden"-stil bevirkede, at sangenes kristne
budskab havde appel til vore brugere.
Henning Nielsen, leder af Blå Kors Varmestue i Herning